Iphone 3Gs anmeldelse

Anmeldelse af Iphone 3GS

Så er iPhone endelig kommet på markedet med deres opgraderede model, 3GS (Speed), og vi har fået lov til at prøve den.

Denne anmeldelse er skrevet med henblik på folk som kender den oprindelige iphone, og er i tvivl om at det er nødvendigt at købe den nye i stedet.

Så hvorfor skal jeg opgradere?

Hvor skal man begynde, Iphone 3G har døjet med et væld af problemer siden den kom på markedet, både design/funktionelt, men også på det mere tekniske. Kort fortalt, den var alt for langsom.
Og det er det Iphone 3GS er kommet på banen for at løse.

Rent udseendesmæssigt er der ikke de væsentligste ændringer, Skærmen er blevet lakeret med en speciel belægning, der gør at fedtpletter har sværere ved at sætte sig fast, og så er der et lille logo på bagsiden der afslører at dette er en 3GS og ikke en 3G.

Men det er i det rent tekniske vi finder de virkelige ændringer, rent specmæssigt ser telefonen sådan ud:

Den har 3G og Wifi, og vejer: 135 gram. Dimension: 62 x 116 x 12 mm Taletid: 12 timer Standbytid: 300 timer Hukommelse: 16gb/32gb indbygget Skærm: 3,5? Turbo 3G, Wifi Tilslutning: Både til Mac og PC Kamera: 3 megapixel, med autofokus, GPS: Indbygget, Google maps kan benyttes. Derudover kan der tilkøbes diverse programmer. Altså er er den nye model faktisk nærmest identisk med den originale.

Bortset lige fra et vigtigt punkt:
Der er kommet dobbelt så mange ram i, og den nye processor er også meget hurtigere. Man kan virkelig mærke det når man bruger Iphone 3G S. Hvor du før kunne opleve nogen hakken og sløvhed ved især websurfing, der kører det bare glidende.

Og hvor den gamle iphone 3G var meget langsom om at starte diverse apps, såsom spil, video, billeder, o.lign. er Iphone 3GS blevet ca. Dobbelt så hurtig, så hvad enten du som tidligere iphone ejer går og drømmer om en Iphone der er hurtig, men ikke rigtig ved om du vil ofre de ekstra penge, eller du som ny mulig Iphone kunde går og overvejer det samme, er svaret helt klart ja. Den er et super køb.

Both comments and pings are currently closed.

4 Responses to “Iphone 3Gs anmeldelse”

  1. Martin E. siger:

    Hermed en lille kommentar fra mig:

    Den nye iPhone 3GS 16Mb, som jeg har købt for en lille måned siden, er ganske rigtigt noget hurtigere end den gamle på webdelen m.v.
    En lækker sag, som føles som kvalitet i særklasse…

    MEN…
    Hvis jeg skal komme me dnoget ris, så er her et par punkter:

    1. Batterilevetiden er langt fra, som beskrevet i dens specs.
    Når du bruger mailprogrammet og henter mails i løbet af dagen og/eller bruger den som MP3-afspiller m.v. så kan du godt forvente at skulle lade den op DAGLIGT! Lidt skuffet her, er jeg.

    2. Signalmodtageren i telefonen (til 3G/3) er bestemt ikke lige så god, som fx. de Nokia telefoner jeg også har. det er især et problem, når signalet er svagt (som fx. i det nordlige Århus – gennem 3Mobil m.fl.).
    Hvor jeg har 3-4 streger med min Nokia E66, har jeg intet signal med min iPhone på min bopæl i Egå.
    Det er ikke så fedt! 0_0

    Så, sørg lige for at du befinder dig et sted med super signal, før du køber dig en iPhone.

  2. Pernille siger:

    Lige det med at lade op dagligt – det skal helt normale mobil telefoner altså for det meste også.

    • Heidi siger:

      Jeg vil nu også sige at det ikke er nomalt at lade sin mobil op dagligt.. min Samsun skal kun lades op hver 4-5 dag.. og jeg høre tit musik på den… ! 🙂

  3. Martin E. siger:

    Hej Pernille.
    Jeg ved ikke hvilke telefoner du hentyder til – men de Nokia telefoner, jeg har haft til nu, kan holde mindst 3 dage – ved normalt brug (altså ikke flere hundrede SMSér m.m. dagligt).

    iPhone ER svag på signal og batteri siden!

    Men lad os se, om de har optimeret disse punkter i den nye G4?