HTC One S

One S mobiltelefon fra HTC

Den nye HTC One S er en lille og kompakt smartphone, men den er fyldt til randen med kraft, der udtrykker sig gennem kamera, hastighed og meget mere.

Telefonen er udformet i minimalistisk design, og den ligger rigtigt godt i hånden. Den 4.3”-skærm er omkranset af slidstærkt materiale.

Kameraet er på 8-megapixel og er desuden udstyret med ansigtsgenkendelse, lyssensor og intelligent flash. Funktioner, der gør det nemmere for dig at få taget det helt rigtige billeder. Dunkel belysning er ingen hindring, for den intelligente flash vurderer selv lysniveauet, så motivet bliver tilstrækkeligt oplyst. Derudover kan man optage video i HD-kvalitet, og man kan som en ny funktion også tage billeder, mens man optager.

Den 1,5 ghz-processor i HTC One S gør, at telefonen arbejder meget hurtigt og samtidig kan kapere, at man bruger mange funktioner på samme tid. Du kan med andre ord browse, høre musik, tjekke mails på samme tid, uden at du skal vente på, at telefonen følger med.

Hvis du er musikelsker, er HTC One S det rigtige valg for dig. Musikken bliver behandlet af Beats Audio, der giver en klar og god lyd på dine musiknumre.

HTC One S er udstyret med en meget dynamisk startskærm, hvorfra du kan opnå adgang til alle de mest elementære funktioner. Du kan tjekke mails, beskeder, kalenderaftaler og mistede opkald. Det samme sted. Du opnår et overblik med det samme, og du kan naturligvis konfigurere startskærmen, så den viser de oplysninger, du har behov for.

Smartphonen er udstyret med en god browser, du kan se HTML- og Flash-indhold på nettet, og så har du mulighed for at gemme sider, som du vil læse senere. Offline.
Den kommunikerer også direkte med DropBox, så du kan vedhæfte store filer, som kan ses af modtageren lynhurtigt.

HTC One S understøtter følgende musikformater: aac, amr, ogg, m4a, mid, mp3, wav og wma.
Og følgende videoformater: 3gp, 3g2, mp4, wmv og avi.

HTC One S forventer at være i butikkerne midt i april 2012.

Both comments and pings are currently closed.

One Response to “HTC One S”

  1. Peter siger:

    Elendig telefon One S, hvis man altså bruger den til at ringe i, som man jo nok gør.
    Troede først det var min udbyder der var noget galt med, men har nu haft 2 forskellige abonnementer hos 2 forskellige udbydere, næsten hver gang man ringer, lyder det somom man er i et akvarium, meget støj og kan slet ikke høre den anden, indimellem går det da også godt, men ikke hvis man snakker for længe, for kun et spørgsmål om tid før der kommer støj.
    Så KØB ikke den her telefon hvis du skal bruge den til at snakke i.

    Derimod fantastisk kamera, men igen den her telefon har det med at gøre mærkelige ting uden du gør noget, lige pludselig vender alle de forskellige funktioner på hovedet, når du skal vælge om du skal tage 2-5 eller 10 sek. når du skal bruge kameraet til automatisk til at tage billeder, så vender tingene pludseligt på hovedet.
    Når du skal plugge den til computeren og skal overføre billeder, er der noget HTC software der bliver installeret, et program, men selvom telefonen er sat til og Wifire og alt er sat rigtigt til, til at overføre billederne, vil programmet ikke tage imod den, 1 ud af 10 gange vil den.
    Man bliver hurtigt tosset.

    Det bedste er skærmen, fed fed mobil at spille spil over og tjekke apps over, men det er så også det, Sms delen er ikke noget at råbe hurra for og musikspilleren er da en af forcerne, men alt for meget bass på til min smag og ingen diskant.